tirsdag den 18. august 2015

Skal vi lege? – Om voksne, udvikling og leg

Skal vi lege? ... Et meget åbent spørgsmål til voksne dannede mennesker. Men jeg mener det faktisk. Jeg vil gerne lege. Jeg vil gerne lege med dig!

Jeg vil påstå at vi voksne leger for lidt. Vi har i hvert fald ikke særlig meget fokus på at lege for legens skyld, eller give os selv fri / frihed til at lege. Netop det sidste – at tage sig frihed til at lege – kan være svært for mange voksne, da mange forbinder det at lege med pjat og tidsfordriv.

Hvor tit bliver du spurgt om du har lyst til ag lege? Ikke særlig tit formoder jeg. Mange voksne tror oven i købet at det der med at lege, det er kun for børn. 

Ifølge legeforsker Carsten Jessen kan leg defineres som ”Leg bærer formålet i sig selv” hvilket betyder at ”Leg er formålet med leg”. Det vil sige at i legen kan vi hengive os til ingenting.

Carsten Jessen definerer også leg som ”Leg er en livssfære - en måde at være til på - en oplevelseskvalitet - en særlig stemning”. Netop denne egenskab gør, at vi som voksne kan bruge legen til at begive os videre ind i meningsfuldhed via legens egenskaber. Derfor bruger jeg legen som redskab til at komme ind i det jeg vil kalde meningsfuld gerning.


Vi leger os ind i flow

Jeg undersøgte for nogle år siden i forbindelse med min masterafhandling i Børne- og ungekultur, en del om voksnes leg. De fleste voksne som jeg spurgte i min research forbandt voksenleg med sexleg eller det at skabe kunst. Det er vældig interessant. 

Voksens leg  er at gå på arbejde. Men vi leger ikke. Vi arbejder. Der hvor vi oplever en legende tilstand kan være i vores fritid. Du går måske til pileflet, traktortræk, pilates, amatørteater eller andet spændende i din fritid, og det gør vi ofte fordi vi netop kan få lov til at komme i en legende tilstand i forbindelse med vores hobby. Her er det nemlig acceptabelt at lege sammen som voksne

Jeg har tidligere beskæftiget mig en del med flowteorien. Flow kan dels beskrives som en individuel evne til at opleve flow, dels som en evne der stimuleres af omgivelserne. Det er også den følelse der gør, at vi føler at vi har haft en ”god oplevelse”. At vi har opnået en flowtilstand. 

Begrebet ”flow” er ud fra psykolog Mihaly Csikszentmihalys beskrivelse, som en tilstand ”hvor tiden går i stå”. Flow er således betegnelsen for en individuel oplevet mental tilstand. Denne tilstand er præget af positivitet, koncentration, engagement og fordybelse. Hvilket er samme kendetegn som i leg.

Flowteoretisk kan man sige, at når individet oplever en flowstand, skyldes denne til dels en stimulering fra omgivelserne. Når vi sammen deler og spreder de gode oplevelser som vi sammen skaber, så stimulerer vi vores individuelle flowtilstand, og bliver derved i stand til at skabe flere oplevelser!
Det vil sige, at jo mere vi dyrker legen, jo flere gode oplevelser kan vi skabe.

Vores måde at agere i verden på udtrykkes gennem vores bevægelser, vores ord og vores gerninger. Når vi går på arbejde, så er vi godt nok i en rolle som "jeg er på arbejde", men den verden vi skaber på vores arbejdsplads, skal jo også være et godt sted at befinde sig. Derfor er det vigtigt at vi tager legen med os på arbejdet – og gør arbejdet til en leg.

Jeg har gennem de sidste 10 år arbejdet med kulturledelse og kan gennem denne erfaring se hvor vigtigt det er at leg indgår som en hel naturlig del af vores hverdag. 

Skal vi lege procesdesign?
For tiden ”leger” jeg rigtig meget med begrebet Procesdesign. Det gør jeg fordi designet af processen for at nå resultat er utrolig vigtig. Både for resultatet, men også for den måde vi arbejder på. Derfor vil jeg gerne præsenterer nogle af de teknikker og metoder som jeg arbejder med for dig. 

Vi kan kalde det ”at lege sammen”. Ja, lad os gøre det. Så er det mindre formelt. Så leger vi bare at vi holder en fest, og du kommer, og tager dine venner med. Jeg laver noget saftevand og finder legesagerne frem. 

Jeg bruger ofte legen som redskab i forbindelse med facilitering af proces. Det vil jeg rigtig gerne vise dig et par eksempler på. Ikke via tekst på et blogindlæg, men i levende live. Derfor har jeg valgt at inviterer alle mine legekammerater – også dig -til receptionen lørdag d. 5. september. 
Til receptionen vil jeg give nogle eksempler på hvordan voksne kan bruge legeteknikkerne til at skabe en merværdi sammen.

Og mens vi venter … så får du lige denne skønne video, hvor et flyselskab har forstået hvordan man får kunderne til at få en god oplevelse og samtidig gør kedelig information til en leg.

Vi ses lørdag d. 5. september kl. 14-17
Bøstrup Strandvej 10, 5953 Tranekær 







torsdag den 10. april 2014

At købe dansk børneteater

Kan du på 2 timer gøre de administrative ledere i dansk børneteater klogere på hvordan de kan sælge mere teater OG give dem et indblik i indkøbernes virkelighed?
Det var det oplæg jeg fik forud for Aprilfestivalen, som er børneteaterbranchens festival, og som blev afviklet i sidste uge i Holstebro.

SKAB - Hvid Støj Sceneproduktion (...efter forestillingen)

Børneteaterfestivalen er en salgsbod for de mange 100 af indkøbere som valgfarter til netop den by hvor der afholdes børneteaterfestival dette år. Det er her man som lærer, teaterforening, kulturhusmedarbejder, teaterkontaktperson, børnebibliotekar mv. snuser til nyt teater og ofte beslutter sig for, hvad man skal indkøbe til næste sæson.

Børneteaterfestivalen er sædvanligvis også én stor fætter-kusine fest, hvor teatergrupper mødes med hinanden, udveksler erfaringer og udvikler nye ideer.

Ifølge ”Danskernes kulturvaner” (Epinion og Pluss Leadership 2012), ses en af de største stigninger i børns kulturforbrug blandt andet inden for teater/scenekunst. Børnene har desuden et generelt højere aktivitetsniveau end de voksne.

Som leder af et børnekulturhus, og administrator for kommunens teaterpulje for før-skolebørn, har jeg været indkøber af dansk børneteater gennem de sidste 6-7 år. Jeg har lige som mange andre indkøbere tillagt mig et mønster af vaner når jeg udvælger forestillinger.

Jeg er samtidig en af dem i min faglige omgangskreds som man vil ”gå til” for at høre om nye tendenser og erfaringer vedrørende indkøb af børneteater.
Netop derfor ville jeg gerne undersøge HVAD det egentlig er der gør os indkøbere til de indkøbere vi er. Er det markedskræfterne eller følelsesregistret der spiller ind når vi køber ind? Er vi opmærksomme på den gode kvalitet, eller falder vi for sminkede facader?


Købernes virkelighed

Første gang jeg var på børneteaterfestival, var for 5 år siden. Jeg havde spurgt en kollega til råds om hvilke forestillinger jeg skulle se. Hun lavede faktisk programmet for mig, så jeg ”ikke gik forgæves” til de gode forestillinger, og ikke spildte min tid på de dårlige forestillinger.

I år er jeg så blevet så voksen, at jeg selv har valgt mine forestillinger. Der var 2 forestillinger jeg ikke kunne se, fordi de var udsolgt allerede 2 timer efter at billetterne blev sat fri. Der ud over så jeg to ekstra forestillinger som jeg blev nysgerrig på at se, mens jeg var på festivalen.

Vi læser (ikke) anmeldelser
Jeg vil ikke påstå, at vi som indkøbere ikke læser anmeldelser. Men det er i hvert fald ikke den tilbagemelding jeg fik i forhold til min meget uvidenskabelige undersøgelse, hvor jeg spurgte kollegaer fra hele landet om hvordan de køber børneteater. Der var kun få der nævnte skriftlige anmeldelser. En anmeldelse er en skriftlig redegørelse, hvor en forestilling får en kritik og efterfølgende et vis antal stjerner af en journalist eller teateranmelder.
Læs dette som "anmeldelser er uundværlige". De giver ramme, kant og dybde i forhold til beslutningen om hvilke teater vi som indkøbere bør købe.
Læs blandt andet anmeldelser af dansk børneteater her.

Vi elsker vores netværk
Vi køber ofte det vi får anbefalet af en vi stoler på (en som ved noget om børnekultur eller børneteater). Når min ven (også virtuelle ven) eller kollega siger at dette teater er godt, så går jeg ud fra at det er godt!

Jeg kan se en tendens til, at vi som indkøbere lægger os rigtig meget op af hvad vores kollegaer og samarbejdspartnere mener at mene. Når min kollega har set eller hørt om en forestilling som givetvis er god til det formål jeg søger, så tager jeg det for sandhed. Vi stoler givetvis mere på en kollega end på teateranmeldere med videre.

I min rundspørge blandt indkøbere kan jeg også se en stor spredning i indkøbstendenser. Nogle tager på børneteaterfestival hver år, og indkøber til et helt års forbrug i forbindelse med festivalen. Nogle tager flere kollegaer af sted og får set 12-14 forestillinger hver, så man er godt dækket ind. Det er virkelig imponerende at man fra en arbejdsplads prioriterer så kraftigt i forberedelsen på et indkøb.

Jeg lavede regnestykket sammen med de administrative ledere for at få en fornemmelse af, hvor mange penge der egentlig bruges som indkøber – for at købe ind på børneteaterfestivalen. Det løber hurtigt op i over 1 uges arbejde. Dertil kan ligges overnatning, transport og diæter, samt forberedelse i form af læsning af anmeldelser, bestille billetter, research på teatrenes hjemmesider mv. Det er ret omkostningstungt at købe ind.

Jeg talte blandt andet med en indkøber fra en sjællandsk kommune. Hun beskriver teaterforeningens indkøb ret præcis som ”Vi vurderer teatret på indhold og ramme, og går efter den sikre kvalitet.”

Kendte titler sælger bedst
Det er jo tankevækkende at vi i Danmark bryster os af at have verdens bedste børneteater, og når vi så kikker på virkeligheden, så køber vi ind efter ”titlen på værket” så det passer pænt ind i vores egen hjemlige ramme på biblioteket, i teaterforeningen eller på institutionen. Men det er virkeligheden!
”Vi går ikke efter de smalle forestillinger, da vi skal kunne sælge dem videre til skoler og institutioner bagefter. Vi går efter de kendte titler, selvom kendte titler også kan skuffe rent kvalitetsmæssigt”…. (Sagt af en garvet indkøber)

Ifølge ”Danskernes kulturvaner 2012”er der en tendens til, at flere børn ser scenekunst. Samlet set har 54% af alle danske børn i alderen 7-14 år set scenekunst i form af børneteater/dukketeater, musical /teaterkon­cert, andet teater/skuespil, moderne dans, ballet eller opera inden for det seneste år. Det er en noget større andel end i 2004, hvor andelen var 39%. Der er altså ikke nogen tendens til at børn ser mindre børneteater. Spørgsmålet er blot... ”Hvad ser de så?”

Jeg talte med en del bibliotekarer i forbindelse med min lille undersøgelse. Det ser ud til, at der er en generel tendens til at bibliotekerne er meget grundige i deres valg af forestillinger. De lader sig ikke sådan lige påvirke af emotionelle svingninger (måske..) Til gengæld så indkøber de gerne forestillinger som ligger i direkte relation til en forfatter eller bogtitel. Altså sikre forestillinger i forhold til deres målgruppe.

Den røde
Det er på ingen måde alle indkøbere som kan prioriterer at valfarte til en udkant af Danmark for at bruge en weekend på at se dansk børneteater. En stor del af de indkøbere jeg talte med, køber direkte ind efter ”Den røde brochure”, som er det flotte opslagsværk, hvor i alle refusionsberettiget børneteater er samlet.

”Jeg køber ind med afsæt i det udbudsmateriale (den røde brochure) som Teatercentrum laver. Jeg går brochuren igennem og vælger derefter 10-12 forestillinger”(indkøber fra en kommune)

Og hvad køber man så ind efter her? … Det grafiske layout! .. Ja, man skulle tro det var raketvidenskab, men nej… vi indkøbere er lige så impulsive og emotionelt betingede som resten af befolkningen. Vi køber ind med følelserne, med øjnene, med underlivet, med sanserne…

Vi shopper impulsivt, men bevidst
Som indkøber køber vi ofte en teaterforestilling hvis en teatersælger "rammer" os lige der hvor vi står og mangler netop dét teaterstykke... (og det kræver meget kendskab til sine kunder hvis man skal kunne det som teater). Vi skal som indkøbere også rammes lige på det rigtige tidspunkt, og vi skal som fx kommunale institutioner planlægger hvad næste års budget skal bruges til.

Der ud over så kan jeg se en tendens til at vi shopper impulsivt… Det er lidt lige som at købe tøj i H&M. Når vi fx. i børnekulturhuset har et arrangement som mangler et ”fyld”, en god fortæller, lidt ekstra indhold, en god vinkel eller bare lidt ekstra underholdning.. ja, så shopper vi impulsivt ind. Vi vil have fyldt vores program ud for vores kunder, som er børn og børnefamilier. Det kan lyde lidt kynisk (og det er det måske også) men markedskræfterne findes altså også inden for indkøb af dansk børneteater. Vi køber simpelthen det der står nærmest på hylden og som har den smarteste indpakning.

Hvad valgte jeg at se af teater, og hvad fik jeg ud af det?
Jeg vil gerne fremhæve et par af de forestillinger som jeg selv fik lejlighed til at se på børneteaterfestivalen i år. De er to forestillinger jeg vil fremhæve, havde jeg i første omgang slet ikke havde valgt at se, da jeg havde lagt mit program hjemmefra.

På festivalen blev jeg inviteret til at deltage i et nyt initiativ ”New Cases”, hvor 20 teatre som deltog i festivalen med nye forestillinger eller deltog for første gang ,fik lov til at præsenterer deres forestilling på 3 min. Ud over at være en dejlig aften, og et godt initiativ fra Teatercentrum, så gav det mig også mulighed for at snuse til det nye i branchen.

SKAB
Hvid Støj Sceneproduktion

Teatret kalder selv ”SKAB” for en musikalsk og skulpturel animationsforestilling, der legende fortæller skabelsesberetningen med bageingredienser, dej og køkkenting….

Og det er det! En legende fortælling om tomme kagedåser…… I begyndelsen var der ingenting….. og en skøn skuespiller, med det skønneste glimt i øjnene mens hun danser hen over bagebordet med en fladt udrullet kagemand. De børn jeg var inde og se forestillingen sammen med klukgrinte i 40 minutter.. En forestilling til de 2-6 årige

Blind og blindere
Egnsteatret Undergrunden

Da vi i børnekulturhuset har valgt at arbejde med opera for og med børn i efteråret 2014, valgte jeg at se ”Blind og blindere" om to blinde (!) tiggere. Stykket der er skrevet specielt til Joachim Knop og Jan Flemming Jensen (og en ghettoblaster) er hylende morsomt. Jeg må da indrømme, at det trak lidt at se Joachim Knop folde sig ud i et børneteater. Så ”kendisfaktoren” tog sit indtog her. En let introduktion til opera som genre, og bestemt seværdig for 10/12 år og opefter.

Livsklogskab og kunstnerisk nydelse
Fremtiden for dansk børneteater er rigtig interessant at slutte af med. Hvor bevæger det sig hen ad? Som indkøber er vi både med til at danne det økonomiske grundlag for en videre retning i forhold til de valg vi træffer i vores indkøb, men vi er også med til at definere en retning i forhold til den børnekulturelle profil gennem vores opfølgning på oplevelsen.

At have så stærk en æstetisk produktion som børneteater i Danmark er på alle måder med til at sætte overlæggende for den livskundskab, som vi kan være med til at påvirke børn og børnefamilier med. Ud over at være en kunstnerisk nydelse at se og opleve teater, så giver mødet med den professionelle kunst også en særlig indflydelse på børns egen produktion. Dette område er en hel anden debat, om ikke mere spændende og meget nødvendig.

Som indkøber er jeg (vi) derfor meget bevidste om hvor Dansk børneteater bevæger sig hen ad i fremtiden. Hvilke nye retninger har vi som indkøbere brug for at kunne købe i fremtiden? Hvordan spiller børneteater sammen med den øvrige udvikling inden for fx sociale medier, identitetsforandringer, familiestrukturer og ændret fokus på skole- og læringsforhold.

Dansk børneteater er en guldgrube for Danmark.. men måske også inde i en fase hvor udviklingen fra andre æstetiske produktionsformer overhaler indenom uden at vi helt opdager det.

Tak til Teatercentrum for en skøn børneteaterfestival.

Og tak til alle jer indkøbere der gav respons via Facebook, LinkedIn, mail og telefon. Skønt med netværk der virker!

Har du kommentarer eller tilføjelser til dette blogindlæg, så er du velkommen til at give dit besyv med i kommentaren.

Kh. Kristine  

mandag den 24. februar 2014

Har du bidraget til din lokalpolitikers kultur-klogskab idag?




Hvilke nye muligheder har vi for at gøre vores lokalpolitikkere klogere på, hvordan vi får mest muligt ud af kulturbudgettet? Og hvilket fag-faglig retning vil være mest optimal at bevæge sig imod?

Er et embedsværk nikkedukker og blot økonomiske og strukturelle talenter der guider og vejleder, eller taler de blot efter munden på politikkerne?

Det tumler i mit hoved… I næste uge får jeg besøg af formandskabet for mit politiske udvalg, og jeg er så småt ved at forberede mig på hvordan opgaven kan gribes bedst muligt an. Spørgsmålet er vel egentlig: Hvordan ønsker vi fremtidens embedsværk i kommunerne, så vores lokalpolitikkere kan blive klogere på de beslutninger de skal tage?


Bogreception "Nicolai og Det magiske hus"
Sidste vinter, da det forrige udvalg bestod, inviterede jeg kulturudvalget på besøg i børnekulturhuset hvor jeg arbejder. Vi havde udgivet en bogserie i samarbejde med 250 elever fra kommunens skoler og holdt derfor en stor reception. En uge før arrangementet blev jeg ringet op af én af politikkerne som gerne ville have et møde med mig. Først blev jeg lidt forskrækket (snarere ubehagelig til mode) Hvad ville manden? Skulle jeg tjekkes? Var jeg trådt over stregen i forhold til mit råderum som embedsværk?
Næ.. han ville såmænd bare gerne på besøg i huset, da han indrømmede at han aldrig før havde besøgt børnekulturhuset, selv om han havde siddet i kulturudvalget i 4 år. Han ville nemlig meget gerne deltage i vores reception for bogserien, men syntes det var lidt pinligt at han ikke kendte til indholdet i huset før han kom.

Respekt! En ærlig politiker, som gerne ville klædes fagligt på for at kunne indtræde i en kvalificeret debat om børnekultur til en reception. (Manden fik sin rundvisning, og fik lidt ekstra guldkorn med på vejen).

En uge senere møder jeg selv samme politikker i en helt anden sammenhæng (en anden reception) og vi falder i snak med nogle andre politikere, og emnet falder på udvikling af kulturområdet. Manden som jeg havde givet en personlig opkvalificering tager velformeleret dialogen med sine kollegaer ud fra hans (nye) viden om børnekulturområdet, og det er tydeligt at de lytter til den veltalende herre.

Min opgave var at klæde min politikker fagligt på – og det virkede. Han er nu med til at hæve overlæggeren for hvordan vi taler om kultur. Han er nu med til konstruktivt at bidrage til den gode dialog om særligt børnekultur. Han kan nu hjælpe sine kollegaer med at kvalificerer debatten, så det ikke bliver en sniksnak om valgløfter eller ”jeg syntes”, eller ”hvem råber højest”.

Det gør mig stolt og glad. Det giver håb om at måden vi taler sammen på om udvikling af kulturområdet, også er måden vi kan udvikle vores samspil mellem politikere og embedsværk. Men det kræver mod at turde. Mod til at stå på grænsen mellem embede og menneske. Mellem faglighed og følgeskab.

Når vi taler om ledelse og følgeskab - hvem er det så vi ønsker at følge? Lokalpolitikkerne?

En politiker der er demokratisk valgt, og som påtager sig udvalgsarbejde, har ikke nødvendigvis den faglige kompetence til at tage beslutninger på dette område. Vil vi tage følgeskab?


Foto: Cecilia Palombo
Kan vi tale om følgeskab i forhold til de professionelle kulturledere, der til dagligt varetager det kulturelle fagfelt og som udvikler kulturen i kommunerne? Vil vi tage følgeskab?
Hvordan kan vi organisere en form for fælles sprog i forhold til udvikling af kulturfeltet i et samspil mellem den professionelle kommunale kulturleder/kulturarbejder, og den folkevalgte politiker som tager beslutninger på området?

Når jeg kikker rundt på mine kollegaer i kommunerne. Kollegaer som dagligt bruger deres tid, liv og frivillighed for at give det ypperste for kulturen i netop deres kommune, så kunne jeg ønske at der blev taget hul på debatten om en anden form for dialog (et samarbejde?) som kunne være lidt mere frugtbart.

Åkerstrøm og Born skriver i bogen "Kærlighed og omstilling – Italesættelsen af den offentligt ansatte", om hvordan der ikke kun er sket en forskydning i forestillingen om medarbejderen i det offentlige, men også en forandring i kodificeringen af kommunikationen om medarbejderen. Hvor kommunikation omkring den klassiske tjenestemand er retligt kodificeret og opdelt i ret og uret, virker det som om det i dag er sådan, at medarbejder og forvaltning er kodet i kærlighedens sprog. Det fundamentale krav til en offentlig medarbejder synes i dag at være passion over for arbejdet og organisationen.

Ifølge Åkerstrøm og Born har fortællingen om den offentlige medarbejder gået fra ”Den standhaftige og den retsstatslige fase”(det loyale og pligtopfyldende personale) til ”Den forvaltningspolitiske fase” (den hele medarbejder). Medarbejderen går hermed fra tjenestemandsbegrebet med pligt og fagligt ansvar, til ”den ansvarstagende” medarbejder, hvor det drejer sig om pligt til at tage initiativ og pligt til at være engageret.

I næste uge får jeg besøg af formandsskabet for kulturudvalget i min kommune. Til en dialog! Vi skal tale om hvordan vi som kulturinstitution kan hjælpe med at klæde vores politikker bedst muligt på i forhold til de helt konkrete udfordringer og udviklingstiltag der ligger og venter for børnekulturområdet.

Det er en dialog jeg glæder mig meget til, og forventer mig meget af. Det er nemlig en åbning mod et helt nyt samarbejde med de nye politikkere. Et samarbejde der kan hjælpe både politikkerne til at forstå hvordan kommunens prioriteringer indenfor børnekulturområdet udmønter sig. Men også en dialog om hvad formandsskabet forventer sig af kulturområdet.

Og en dialog går som sagt begge veje. Derfor bliver vi (både som lokalpolitikkere og som embedsværk) nød til at være åbne for et gensidigt fagligt samarbejde, hvor kultur, æstetik og udvikling kommer før kassetænkning og politiske valgløfter.

Uddrag fra Designudstilling om matematik "X=42"
Embedsværket lider nogle gange af en "djøffisering", som vanskeliggør dialogen omkring kerneproduktet - borgerne. Jeg vil påstå, at vi som forvaltningsansatte ikke altid bør tage økonomikasketten på for at hjælpe vores politikkere. Ofte kan den menneskelige, den æstetiske kulturelle kasket være endnu bedre, da det kan åbne for en opkvalificering af de politiske udvalg.

Og her har vi måske brug for et eksempel:
Billedskoleområdet for børn har igennem mange år lidt under manglende national organisering. (Det ser heldigvis ud til at lykkes nu, med etablering af et fælles nationalt sekretariat.)
Lokalt i kommunerne blomstrer billedskolerne mere eller mindre spredt i landet.
I min kommune har der eksisteret Billedskole for børn i over 25 år. Det har været en lokal prioritering af man gerne ville drive kommunal Billedskole.

Hvordan forholder man sig til det i det politiske udvalg? Ved politikerne egentlig er der findes en velfungerende Billedskole i deres kommune? Ved de hvad der ydes af de ansatte i Billedskolen, og hvilken betydning dette arbejde har for kommunens børn?
Hvis de ikke ved det – ja, så er det bestemt det kulturelle embedsværk opgave at fortælle politikerne det. En lokalvalgt politiker som ikke nødvendigvis har børn i den alder eller målgruppe vil ikke nødvendigvis af sig selv vide hvad der foregår.

Vigtigheden af de faglige valg vi, som kommunalt ansatte tager, bliver nød til at være tilgængelige for politikkerne. Ellers ved de jo ikke hvad der er op eller ned.

Hvordan arbejder DU med opkvalificering af dine lokalpolitikkere? Kender de grundværdien i det arbejde som kulturen udfører og udvikler i din kommune?

Hvis ikke – så vil jeg påstå at kulturlivet har en opgave der ikke bliver varetaget. Vi har ikke chancen for at opkvalificerer borgerne i vores kommune, hvis ikke vi som kulturelle aktører er drøngode til at opkvalificerer vores lokalpolitikkere til at tage klogere valg på kulturens vegne. De skal kende - og være en del af - kulturens grundfortælling.

onsdag den 4. december 2013

Sociale medier i et ledelsesperspektiv

Kristine Karlshøj skriver blogindlæg til
 www.kristinekarlshoej.dk
Det var så interessant, at jeg blev nød til BÅDE at læse en artikel, skrive en artikel - og selvfølgelig dele det hele på både Facebook, bloggen og LinkedIn.

Det handler om ledelse og sociale medier.
Vores ageren i de sociale medier har sat et paradigmeskifte i gang. I hvert fald på det digitale område.
Det handler om en forskubbelse af den traditionelle hierarkiske ledelse og lederens ageren på sociale medier. Den moderne leder skal simpelthen ud og tilegne sig nye centrale kompetencer for at være tilstede i den sociale digitale tidsalder, det mener i hvert fald ledelsesekspert Roland Deiser, der samtidig angiver 6 afgørende ledelseskompetencer ledere bør forholde sig til i fremtiden. For det går ikke væk det der "Inder-net", "Fjæsbog" og alle de andre vidunderlige nye digitale platforme vi har fået og boltre os på. Hvad enten vi kan lide det eller ej, så kræves der i fremtiden helt nye kompetencer som leder. Der er igangsat en større transformationsproces igennem de sociale medier.

Roland Deiser udgav tidligere på året en artikel i McKinsey Quarterly sammen med seniorleader Sylvain Newton, om "Six social-media skills every leader need"

Da jeg læste denne artikel genkende jeg straks mig selv. "Mig selv" sagde jeg, det er jo mig! Der er nogen forskere som skriver om det du gør Kristine, og som jeg i lang tid har været så meget i tvivl om var ude på et sidespor, u-ledelsesagtigt, at træde over grænsen, at være for åben og sårbar... Nu er det det bare "det nye sort" inden for ledelse og sociale medier. Det handler om at turde "være på" sociale medier in real time.

Roland Deiser taler i artiklen om både personlige og organisatoriske ledelseskompetencer i forhold til det sociale digitale. Det er i første omgang de 3 personlige ledelseskompetencer i sociale medier som er på spil.

A. Producent. En afgørende fremtidig kommunikationsmetode bliver at få lederens budskaber ud igennem sociale medier som fx. youtube, Twitter, Facebook, blogs og lignende platforme. Medier der virker hvis de bruges "in real time". Altså her og nu. Det vil kræve, at lederen er sin egen producent, og derved ikke kan gemme sig bag færdigskrevne taler, manuskripter og markedsføringskonsulenter. Det kræver simpelthen et nyt mindset hos lederen til at fremtræde ægte, mere rå og autentisk. Og selv-skrivende!

B. Distributør. I modsætning til en formel hierarkisk kommunikation (enten oppefra og ned, eller nedefra og op) så er kommunikationen på de sociale medier præget af en ufiltreret cirkulation af informationer. Det betyder at man som leder må accepterer, at man mister kontrollen og kun i ringe grad kan påvirke de digitale informationsstrømme. Det interessante er at man som leder netop kan påvirke ved at kommunikerer åbent, ærligt og interessant. Jo mere bliver der kommenteret, jo mere eksponeret bliver lederen. Det gælder altså om at blive en klog distributør.

C. Recipient. Ved kommunikation, som i fx. en samtale, starter afsender en besked og modtager tager imod besked, og giver evt. en respons. På sociale medier kan lederen forvente sig noget mere (anderledes)respons, og den digitale kommunikationsproces starter først når et budskab deles, sendes videre, kommenteres eller likes. Et opslag kan derved blive enormt eksponeret digitalt, hvis det giver mening at respondere på det. Det kan også give larmende tavshed.
 

Kristine Karlshøj og Ann Køhrsen faciliterer
personaledag for børnehave med fokus på designprocesser
Tilsammen udgør disse 3 dele lederens fremtidige personlige sociale digitale kompetencer. En leder kan altså ikke undgå at inddrage sig selv i den sociale digitale kontekst. Netop dette bliver utrolig interessant at debatterer de kommende år. Hvordan kommer de de sociale medier til at
påvirke lederskab?

Dernæst er det lederens digitale organisatoriske kompetencer som kommer i spil. En ting er, at du som leder kan navigerer som producent, distributør og recipient på digitale platforme. Du skal også have organisationen med dig. Du skal kunne faciliterer hele organisationens engagement i de sociale medier.

Roland Deiser kalder de 3 organisatoriske digitale kompetencer for; orkestrering, arkitekt og analytiske evne.

D. Orkestreringskompetencen handler om at lederen skal gå forrest. I ledelsesteori vil man måske også kalde det for dirigenten. Lederen skal kunne agere frontløber og rådgiver i forhold til brugen af den nye netværksteknologi. Det kan være, at der skal oprettes nye jobtyper i organisationen, der kan udgøre rammen for nye netværksentreprenører i det sociale digitale landskab. Organisationen skal simpelthen redesignes.

E. Arkitekt. At opbygge nye kommunikationsveje er udfordringen for lederen som arkitekt. Det vil sige, at kombinerer de traditionelle vertikale kommandoveje (vi taler oppefra og ned, og nedefra og op) med de nye uformelle netværk og tværgående samarbejder på en ny og konstruktiv måde. Denne kompetence er omdrejningspunktet i forhold til et paradigmeskift med de nye organisations og ledelsesformer.
 
F. De analytiske evner handler ikke bare om at holde sig ajour forklarer Roland Deiser i artiklen"Six social-media skills every leader need". Det handler i lige så høj grad om at være på forkant. En leder skal have antenner der rækker ind i fremtiden og sporer selv de mindste signaler om hvor den digitale bevægelse rykker hen ad, og selv turde eksperimenterer med teknologien.
 
Alfa omega. Fremtidens leder tvinges mere eller mindre frivilligt til at være digital superbruger, gå forrest, være ærlig og accepterer at ledelse forgår "in real time". Fremtidens leder er også dem der tør fremstå u-iscenesat og som fremmer samarbejde og netværk. Det er dem som ikke har brug for at indtage hovedrollen, men giver plads til medarbejdere (også på de digitale platforme).

Det sætter naturligvis den fremtidige ledertype lidt i perspektiv. Og dog hænger det reelt meget godt sammen med det teoretiske fokus der inden for ledelsesteorien forholder sig til social konstruktion. Vi skaber i fællesskab den verden vi lever i, igennem de fællesskaber vi konstruerer. Dette gælder såvel in real time, som på digitale platforme (i næsten lige så real time).

Og hvad gør jeg nu? Jubler videre? Kysser Facebook, bloggen og LinkedIn godnat hver aften?.... Nej. Jeg tror ikke at jeg agere så meget anderledes end jeg hidtil har gjort. Hvis dette er det "nye sort", så gælder det som leder også om at være troværdig og handlingsorienteret. Altså være tro mod den virkeligheden vi lever i.
 

Linker direkte fra konference om Play & Design på
Designskolen Kolding. - sammen med Laura Locher
Jeg befinder mig personligt godt på flere platforme, og i flere virkeligheder samtidig. Det er mit lod og min styrke. Hvis der er ikke er behov for at jeg som leder agere på den måde mere, så må jeg revurdere min troværdighed og min handlekraft.

Det samme gælder alle mine kollegaer. Som ledere bør vi åbne døren til den kommende fremtid med nysgerrighed og åbent sind, men vi bør også kunne ændre kurs, hvis det viser sig at være den forkerte dør der blev åbnet.... Om ikke andet så ligger vi et link eller billede på Facebook, så kan I "like" det hvis I tænker vi er på rette spor !

Måske er vores (digitale) netværk faktisk den moderne leders største styrke... Vi får se.. See you in cyberspace! 

mandag den 19. august 2013

Æstetiske læreprocesser og andre pulserende fisk

Ord der går på mode bliver ubeskrivelige intetsigende på et tidspunkt. Desværre så sker det også for smukke, gode og velbegrundede ord som fx æstetik. I mit daglige arbejde ryster jeg begrebet ”æstetisk læreproces” ud af ærmet i et væk. Det er blevet til noget vi bare gør, og ofte ved jeg slet ikke om det egentlig er dét vi gør, men blot tror at det er det, når vi nu arbejder med kreativt og leg hele tiden. Det er sundt at stoppe op og undres. Denne gang vil jeg undres over begrebet æstetiske læreprocesser, og give en introduktion til begrebet og min indgang til hvordan vi kan arbejde mere reflekteret med begrebet fremover.

Æstetik kan defineres som den erkendelse, vi opnår via kunsten gennem sanser, følelser og oplevelser. Æstetik kommer af det græske ord: ”Aisthesis” der betyder noget i retning af ”sanselig erkendelse”, fornemmelse og følelse. Der er altså en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. Det æstetiske har et formudtryk som fx kan være at se en film, male et billede eller høre et stykke musik. Det æstetiske formudtryk taler særligt til sanserne og til følelserne. Vi kan lære, erkende og kommunikere om os selv og verden gennem oplevelser eller når vi producerer noget.

Fortolke, bearbejde og omforme
En æstetisk oplevelse giver os lyst til at kommunikere vores oplevelse videre. Den begejstrer og opmuntrer os til at fortælle den videre. Det vi gerne vil dele er både formen af oplevelsen og den refleksion som formen fremkalder hos os. Det æstetiske ligger i at fortolke og bearbejde indtryk af verden og omformulere dem til æstetiske udtryk. Dette omformning er det der kaldes en æstetisk læreproces. Selve læringen opstår, når man omformer sansede, følelsesmæssige indtryk af verden til æstetiske udtryk og kommunikerer med sin omverden gennem disse.

Æstetik i pædagogisk praksis
Malcolm Ross’ model af æstetisk i pædagogisk praksis beskriver hvad der er de vigtige elementer i etableringen af en æstetisk læreproces. Impulsen sættes hele processen i gang. Impulsen kan komme fra indtryk der giver lyst til at skabe noget. Det vil som oftest være noget der pirrer nysgerrigheden og sanserne. Det kan også være en oplevelse af følelsesmæssige erfaringer eller nogle nye oplevelser.

Som pædagog eller formidler er det vigtigt, at man sikre sig, at etablere de rammer, der gør, at børn og voksne engagerer sig følelsesmæssigt. Leg er grundlag for kreativitet. Gennem leg sættes det hele i gang. Leg er grundlag for al æstetisk virksomhed. Leg er frivilligt og lystbetonet.
Leg er desuden optimal betingelse for kreativitet.

De 4 delkompetencer i Malcolms model viser hvordan man udtrykker sig gennem den legende proces. Det kan fx være, at man bruger sin håndværksmæssige kunnen til at udtrykke sig gennem billeder eller en animationsfilm mv. De fire delkompetencer udvikles når man er i en legende proces. Det hænger sammen med at man befinder sig i en tilstand hvor man er modtagelig overfor læring. Dette vil jeg kalde at være i ”flow”. I flowzonen er man fuld af engagement og motivation. Man er nysgerrig og interesseret i at lære mere men det er stadig på et niveau, hvor man har kompetencerne til at være deltagende og på samme tid er det et niveau hvor man bliver stillet nogle udfordringer, som man kan magte.

Legens formål er derimod ikke læring og udvikling. Den er i højere grad intensitet og glæde i et socialt rum. Legen er arena for intens dyrkelse af færdigheder og kompetencer som sprog, intellekt, opfindsomhed, kreativitet og på den måde udvikler og erobre man disse grundlæggende færdigheder. Æstetiske læreprocesser handler derfor grundlæggende om, at børnene og voksne eksperimenterer med at omsætte indtryk og følelser til æstetiske udtryk.
Austring og Sørensen beskriver det således: ”En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden” (Austring og Sørensen, 2006)

Hvor kommer det der æstetik fra?
Æstetik er den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne, med kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til disse fænomener. Siden Platon og Aristoteles har filosoffer været meget interesseret i dette område, men grundlaget for en særlig filosofisk disciplin med navnet æstetik blev først skabt med A.G. Baumgartens værk Aesthetica (1750).
Æstetik betød dengang anerkendelsen af et nyt erfaringsområde, der ikke munder ud i rationelt kontrollerbar viden, men angår vores sensibilitet over for tingenes individuelle fremtræden. Det æstetiske har derfor flere forskellige betydninger.

En måde at tyde disse betydninger kunne være ved at dele dem op i; En klassisk betydning hvor æstetik omhandler det skønne eller kunst. En hvor æstetik omhandler det sanselige, og en hverdagsbetydning hvor æstetik omhandler den måde hvorpå fx børn udtrykker sig gennem æstetiske frembringelser. A.G. Baumgarten indførte en skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Hvor logisk erkendelse handler om at opfatte omgivelserne med forstanden, handler æstetisk erkendelse om at sanse omgivelserne med følelserne først. Logisk og æstetisk erkendelse er ikke modstridende, de skal blot opfattes som to forskellige veje til samme mål.

Hvorfor bruger vi begreber æstetik så forfladiget i dag?
Begrebet æstetik er som en del af det moderne oplysningsprojekt med fokus på pædagogisk formilding, blevet mindre kultisk. Æstetik er ikke mystisk og kun forbehold fine folk og dyre kunstsamlinger. Æstetik er noget vi spiser til middag i provinsen. I dag er der stort set ikke forskel på om vi taler om kunst, kultur eller æstetik. Samfundets udvikling gør, at begreberne er overtaget af den kommercielle underholdningsindustri og professionelle medier. Alle begreber bruges i flæng og er blevet identiske størrelser. Og det er ikke sikkert, at det gør så meget. Det vigtigste er nok, at vi er klar over den udvikling vi tager del i.

Æstetiske læreprocesser
Vi kan sige, at æstetikken er bindeled mellem den overgribende kultur og de kunstneriske praksisformer. Jeg mener det er vigtigt, at det æstetiske ikke forfladiges og bliver ligegyldigt. I ligegyldigheden stilles ingen kritiske spørgsmål, og det er netop gennem dét at vi undres, at det æstetiske kan hjælpe os med spørgsmål til verdens fænomener. I mit arbejde med børn og børnekultur bruger vi begrebet æstetiske læreprocesser i flæng. Der er stort set ikke en proces som ikke lige har været inde og snuse til noget med æstetisk læreproces. På den måde bliver begrebet hurtigt uinteressant. Det samme gør sig også gældende for ord som kultur, design, proces, innovation osv. I dag kan alt æstetiseres. Det er ligegyldigt om det handler om bamser, russisk kriminalitet ellers børns selvstændige og kreative udfoldelser i et bestemt æstetisk perspektiv, fordi det afgørende bliver, at det bliver underlagt iagttagerens perspektiv, og det vil sige et oplevelsesperspektiv!

Der søges og stræbes ikke længere efter identitet, men intensitet. Ikke ånd, men krop. Ikke alvor, men leg og spil. Dette siges ikke for at forklejne æstetiske aktiviteter som i bedste fald kan føre børn og unge ind i normer og værdier og give en kulturel identitet. Men det er muligvis ikke tilstrækkeligt. For som det tager sig ud lige nu, så kan æstetikken og de æstetiske læreprocesser bruges til hvad som helst.

Æstetik kræver refleksion
Når æstetik defineres som ”en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikeres fra og til og om følelser… udelukker denne definition så refleksion? At tænke tager tid. Refleksion tager tid. Det er hverken til at føle på eller til at putte i kasser. Æstetik bør måske ikke have en bestemt rolle eller funktion i samfundet og for mennesker. Måske bruger vi simpelthen for lidt TID på æstetik. Måske når vi slet ikke at tænke os ordentlig om. Måske reflekterer vi ikke nok. Måske har vi slet ikke sat os ned og tænkt os om.

Jeg tror jeg snupper en kop kaffe og kikker ud over haven en halv times tid. …

Inspirationskilde: Tidsskrift for børne- og ungdomskultur BUKS 57